Steens Group forpligter sig til at arbejde for bæredygtighed

10.09.2020

Inspireret af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling om skovforvaltning og klimaindsats.

Den danske møbelproducent Steens Group har lanceret et program for miljømæssig bæredygtighed. Virksomhedens ambitioner omfatter en række initiativer, herunder bæredygtig skovforvaltning og træproduktion samt reduktion af virksomhedens CO₂-fodaftryk. 

"Vi stræber efter at være en sikker, lokal leverandør og en pålidelig partner for vores kunder," udtaler virksomhedens sortimentsdirektør, Keld Dissing.

"Frem for alt respekterer vi miljøet. Det er det, der gør os stolte. Vi har kun én jordklode. Lad os arbejde sammen om at sikre, at den forbliver sund, så fremtidige generationer kan se al den skønhed, som vi også har oplevet."

Steens har tilsluttet sig FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Goals, SDG), som har til formål at gøre planeten til et bedre sted at leve i 2030. Virksomheden fokuserer på SDG 15, Livet på land, om bæredygtig skovforvaltning og træproduktion og SDG 13, Klimaindsats, om aktivt at arbejde for at reducere sit CO₂-aftryk fra bygninger, produktion og forsyningskæde. 

"Det er de første initiativer på vores altafgørende rejse mod bæredygtighed," fortsætter Keld Dissing. 

"Vi har analyseret, hvordan vi griber vores produktion og forsyningskæde an, og vi fandt ud af, at vi efter mange års optimering af driften allerede har kurs mod en mere bæredygtig produktion og mod at reducere vores CO₂-fodaftryk," forklarer han.

En ny brochure beskriver Steens' initiativer. De omfatter lokalt, bæredygtigt indkøb af FSC-certificeret træ, et genbrugsprogram for affaldstræ og -pap, bæredygtige overfladebehandlinger, en sænkning af energiforbruget og et reduceret plastfodaftryk. 

I juli 2020 udnævnte Interior Monthly Steens Group til "Best Children's Furniture Manufacturer" for tredje år i træk. "Vi lægger stor vægt på såvel produktudvikling som servicering af vores kunders behov, så det er meget tilfredsstillende at modtage denne fortsatte anerkendelse som en af Storbritanniens førende møbelproducenter," udtaler Steens Groups adm. direktør i Storbritannien, Alan Cozens.

Steens Group har planer om at lancere en ny serie af børnemøbler på IMM 2021 i Köln i januar.  Derudover har virksomheden for nylig lanceret sin nye miljøvenlige Soma-serie foruden serierne Heston, Loke og Gaia. 

Du kan få flere oplysninger ved at downloade Steens brochure om bæredygtighed.

Tilbage

keyboard_arrow_up